Mormor boller

Disse mormorboller er de bedste søde boller....

Jeg har bagt dem til mine børns fødselsdage fra de var helt små, og det er stadigvæk de boller der er forespørgsel på når der skal bages fødselsdagsboller, nu er børnene 16 år og 20 år

fullsizeoutput_5abc.jpeg

 

Mormor boller

Det praktiske ved denne opskrift er, at dejen sættes over om aftenen og bages næste dag. Det kræver lidt planlægning, men er det hele værd. Dejen skal stå og hæve på køkkenbordet, i en stor skål, da dejen hæver til ca. dobbeltstørrelse. Har du en røremaskine tager det ca. 15 minutter at lave dejen.

Den lange hævetid og lille gærmængde gør, at brødet holder sig friskt længe og smager bedre. 

Hvis du vil lave kagemand/kagedame, så læg bollerne tæt på hinanden i den facon du ønsker på bagepladen.

 

Opskrift (ca. 25 stk.)

Ingredienser

·      1/4 pakke gær

·      1 dl sukker

·      1/2 liter lunken vand

·      1 tsk. groft salt

·      2 tsk. kardemomme

·      1,25 dl. smagsneutral olie fx solsikkeolie (ikke koldpresset)

·      Ca. 800 g - 1 kg hvedemel

 

·      1 stk. æg til pensling

 

Fremgangsmåde -

Dag 1.

Gær og sukker røres sammen til det bliver til en helt flydende masse

Tilsæt lunken vand, olie og salt

Når saltet er opløst, tilsættes melet lidt af gangen

Når dejen er æltet glat og smidig og ’slipper’ skålen (eller hænderne) er dejen klar til hævning

Brug ikke alt melet, stop hellere før end senere, ellers bliver dejen for tung, og så bliver bollerne ikke lige så luftige, som de ellers kan blive

Sæt dejen til hævning i en stor skål, dækket af Wrap film, på køkkenbordet natten over (Mindst 10 timer)

Dag 2.

Hæld lidt mel på overfladen af dejen, så du kan tage dej fra til at forme boller, uden at dejen hænger fast i hænderne

Form dem til den størrelse boller du ønsker (Jeg bruger en køkkenvægt og vejer hver dejklump af til ca. 60-70 g. så passer det med antallet ca. 25 stk.).

Lad bollerne efterhæve på bagepladen til ca. dobbelt størrelse

Tænd ovnen på 180 * varmluft

Pensl bollerne med 1 stk. pisket æg

Bag bollerne midt i ovnen ca. 15 minutter, eller til de er gyldne i toppen

Tjek bollerne i bunden, hvis de lyder hule er de færdige

Lad bollerne køle helt af på en bagerist

Hvis bollerne skal spises flere timer efter de er bagt, kan de med fordel opbevares i en lukket plastpose efter afkøling

(Evt. pynt med glasur, gøres først når bollerne er helt afkølede)

 

fullsizeoutput_5abd.jpeg

Hvis du laver denne opskrift, vil jeg blive glad for at høre, hvad du syntes om den i kommentarfeltet.

Eller måske vil du dele den på Instagram, så tag mig;#sorayasfoodstuff @sorayasfoodstuff, jeg vil elske at se din udgave af min opskrift :-)