Wrap med grøntsags-og kødsauce
Wraps bliver aldrig kedelige og med denne kødsauce og guacamole topping er der kælet for den gode smag!
Opskrift 4 personer
Ingredienser
Kødsauce
500 g hakket oksekød 4-8%
500 g rød spidskål skåret i strimler
1 broccoli-hovede
1 ds. hakkede tomater
1 ds. tomatpuré
40 g revet cheddarost 32%
4 fuldkorns-wraps
2 tsk. kebab-krydderi (kan købes hos etniske grønthandlere)
1,5 tsk salt
1/2 tsk. peber
1 stor avocado
4 spsk. fraiche 9 %
1 tsk. stødt oregano
1 tsk. stødt paprika
Sådan gør du
Brun det hakkede oksekød i en gryde.
Tilsæt kebabkrydderi, salt og peber, tomatpuré, hakkede tomater og den strimlede spidskål. Lad kødsaucen stå og simre i ca. 10 minutter, rør i kødsaucen et par gange undervejs.
Dampet broccoli
Broccolien skylles og evt. blade fjernes. Vend broccolihovedet ned ad, så stokken er øverst, og put broccolien i kogende vand i max 2 minutter. (De 2 minutter tælles fra vandet koger). Efter dampningen lægges broccolien i en sigte og skylles i koldt vand. Lav små broccolibuketter ved at hive dem fra broccolistokken og læg til side. Hvis du ønsker at bruge broccolistokken lægges den tilbage i gryden og koger i ca. 5-6 minutter, så er den stadig ‘al dente’. Den smager fantastisk!
Guacamole
Mos avocado med fraiche og tilsæt salt, peber og paprika.
Anretning
Læg halvdelen af kødsaucen på wrappen
Drys med cheddarost
Læg broccolibuketter øverst
Fold den tomme halvdel af wrappen og mas den godt sammen så den tomme wrapdel får fat i fyldet.
Fordel guacamolen øverst på wrappen og afslut med at drysse oregano over guacamolen.
Fordeling i Sense-spisekasse:
Håndfuld 1 (+2): Rød spidskål, broccoli, hakkede tomater på ds.
Håndfuld 3 Hakket oksekød 4-8%
Håndfuld 4 Fuldkorns tortilla wraps
Fedt: Avocado, cheddarost 32%
Smagsgivere: Tomatpuré, stødt kebabkrydderi, stødt oregano, stødt paprika, salt, peber,
Mælkedressing: Fraiche 9%
Energifordeling pr. prs.
596 kcal - fedt 21,8 g - protein 47,6 g - kulhydrat 44,5 g - kostfibre 15,5 g
TIP
Pastaret
Kødsaucen kan også anvendes til en lækker pastaret.
Skift wraps ud med fuldkornspasta, anvend parmesanost og oliven, i stedet for cheddarost og guacamole
Opskrift på pasta med kødsauce
Til 4 personer
Ingredienser
Kødsauce
500 g hakket oksekød 4-8%
500 g rød spidskål skåret i strimler
1 broccoli-hovede
1 ds. hakkede tomater
1 ds. tomatpuré
40 g revet parmesanost
150 g fuldkornspasta (rå vægt)
1,5 tsk salt
1 tsk. peber
4 tsk stødt oregano
Sådan gør du
Brun det hakkede oksekød i en gryde.
Tilsæt oregano, salt og peber, tomatpuré, hakkede tomater og den strimlede spidskål. Lad kødsaucen stå og simre i ca. 10 minutter, rør i kødsaucen et par gange undervejs.
Dampet broccoli
Broccolien skylles og evt. blade fjernes. Vend broccolihovedet ned ad, så stokken er øverst, og put broccolien i kogende vand i max 2 minutter. (De 2 minutter tælles fra vandet koger). Efter dampningen lægges broccolien i en sigte og skylles i koldt vand. Lav små broccolibuketter ved at hive dem fra broccolistokken og læg til side. Hvis du ønsker at bruge broccolistokken lægges den tilbage i gryden og koger i ca. 5-6 minutter, så er den stadig ‘al dente’. Den smager fantastisk!
Pasta Følg kogeanvisningen på pakken
Fordeling i Sense-spisekasse:
Håndfuld 1 (+2): Rød spidskål, broccoli, hakkede tomater på ds.
Håndfuld 3: Hakket oksekød 4-8%
Håndfuld 4: Fuldkorns pasta
Fedt: Parmesanost 32%, oliven
Smagsgivere: Tomatpuré, stødt oregano, salt, peber.
Energifordeling pr. prs.
549 kcal - fedt 18,6 g - protein 48,5 g - kulhydrat 40,7 g - kostfibre 13,5 g