Kylling, pasta og grøntsager på under 25 minutter
Skøn ret - nemt hurtigt og lækkert!
Nogle gange skal det gå meget hurtigt at tilberede et måltid. Det er især de dage, hvor man har travlt og måske ikke lige har fået planlagt sine måltider. Denne ret kan redde enhver, der ønsker at spise et lækkert måltid sammensat efter Sense-principperne.
Opskriften gælder for 1 person
INGREDIENSER:
1 HF 3: kylling, der allerede er kogt/stegt når du køber den
2 HF 1+2: frosne wok-grøntsager
1 HF 4: pastaskruer
1 spsk oliven olie
1/2 spsk chiliflager
1 spsk sød chilisauce
Salt og peber
SÅDAN GØR DU
1. Sæt vand over til pasta og kog pastaen efter anvisningen på pakken. Kog gerne ekstra og stil på køl, så har du til næste dag👏🏻👍🏼
2. Hæld olivenolie i en gryde og varm langsomt gryden op.
3. Tilsæt de frosne grøntsager og rør rundt til de er optøede.
4. Tilsæt chiliflager, salt og peber
5. Tilsæt de kogte pastaskruer og den tilberedte kylling.
6. Rør det hele godt sammen og top med 1 spsk sød chilisauce.
SÅ NEMT OG SMAGER SKØNT
SENSE-FORDELING:
HF 1+2 frosne wok-grøntsager
HF 3 Kylling
HF 4 Pasta
Fedt: Oliven olie
SG: Sød chilisauce, chiliflager, salt og peber
Så er der stadigvæk 2 spsk fedt tilbage = MØRK CHOKOLADE 🍫🍫 til kaffen☕️💪🏼😋👌🏼😊
HVAD SYNES DU OM OPSKRIFTEN?
Hvis du laver denne opskrift, vil jeg blive glad for at høre, hvad du syntes om den i kommentarfeltet.
Eller måske vil du dele den på Instagram, så tag mig; @sorayasfoodstuff og brug #sorayasfoodstuff så jeg får øje på den, det er super inspirerende for mig, at se din variation af min opskrift :-)