glutenfri Banan-squash vafler
Søde dessertvafler
Denne udgave af dessertvaflen er uden sukker og hvedemel, i stedet er der tilsat banan som sødemiddel og HUSK loppefrøskaller, samt quinoamel.
Hvis du ikke er glutenallergiker, så brug blot hvedemel i stedet for!
Opskrift 1 prs.
Ingredienser
1 æg
1 lille meget moden banan
150 g drænet revet squash
2 spsk. quinoamel
2 spsk. HUSK loppefrøskaller
0,5 dl. mælk
1 tsk. vanille
1/4 tsk. salt
Fedtstof til bagning på vaffeljernet
Fremgangsmåde
- riv squashen og dræn den helt for væde
- mos bananen
- pisk ægget
- bland alle ingredienser godt sammen
- lad blandingen stå ca. 5 minutter, så loppeskallerne får suget væske til sig
- tænd vaffeljernet
- når vaffeljernet er klar tilsættes lidt fedtstof fx med spray eller ved pensling
- lav små vafler ca. 20 cm i diameter
- nyd vaflerne fx med friske sommerbær og chokolade, eller med lidt fraiche eller is eller hvad du har lyst til - godt kan lide :-)
Sense-spisekasse fordeling:
HF 1+2: Squash
HF 3: Æg
HF 4: Banan, bær, quinoamel (hvedemel er HF4, hvis det er anvendt)
Mælkeration: Mælk
Fedt: Fedtstof til bagning, mørk chokolade
Smagsgivere: Vanille, salt
Lidt om Sense-principperne
"2 ud af 3"
I flg. Sense-principperne skal blot 2 spisekasser ud af 3 spisekasser følge principperne.
Denne portion kunne sagtens være det 3. måltid/spisekasse
NYD det, det smager fantastisk!
- 1 x banan-squash vafler opskrift
- 100 g blåbær
- 150 g jordbær
- 20 g mørk chokolade
- 2 spsk. fraiche 9%
636 kcal i denne portion.
Hvis du laver denne opskrift, vil jeg blive glad for at høre, hvad du syntes om den i kommentarfeltet.
Eller måske vil du dele den på Instagram, så tag mig;#sorayasfoodstuff @sorayasfoodstuff, jeg vil elske at se din udgave af min opskrift :-)