Lidt om påskefrokost og nydelse
NYD DIN MAD - SÅ BLIVER DU GLAD
Påskefrokoster kan for nogen være fyldt med en masse tanker om sunde og usunde retter. Men der findes ikke usunde madvarer, det er mængderne af den mad vi spiser, der kan gøre en forskel i sunde og usunde madvarer.
Når vi generelt nyder noget i vores liv gør det os glade! Nydelse udløser signalstoffer i hjernen og modvirker stress og depression, så det giver jo rigtig god mening at nyde det vi gør og herunder også det vi spiser.
Hvis vi øver os i at spise med nydelse, bliver det lige så stille en vane, ligesom det kan være en vane at spise med dårlig samvittighed - det gør os IKKE glade.
Den vane har jeg været rigtig ‘god’ til!
Jeg har spist meget mad, med dårlig samvittighed gennem mit liv og det har i hvertfald ikke gjort noget godt for min (mad)glæde.
Efter mit møde med Sense - og i det hele taget som Sense-kostvejleder - har jeg fået ro i forhold til disse udfordringer, jeg har fået sluttet fred med min mad.
Det mentale mindset, der ligger bag Sense, handler også om nydelse.
Alt mad er ‘tilladt’ i Sense og det er lige præcis dette der gør Sense til noget andet end en kur. Der er ikke nogle madvarer, der ikke kan nydes, det er mængderne vi skal være opmærksomme på.
Jeg øver mig i at nyde min mad, det er ikke altid nemt, men jeg er blevet meget bedre til det. Hvis jeg i en periode har spist mange nydelseslementer, så lukker jeg spisekassen og spiser mit næste måltid med en god fordeling af grønt, protein, kulhydrat og fedt, og så nyder jeg det måltid og det gør mig også glad.
Sense er en god rettesnor, et godt værktøj, der kan bruges, hvis vi bliver i tvivl om fordelingen af et veltilrettelagt måltid, som gør os mætte. Det er her, det med håndfuldene kommer ind i billedet, håndfulde har vi altid ved hånden.
1-2 håndfulde grønt
1 håndfuld protein
1 håndfuld stivelse/og eller frugt
1-3 spsk. fedt
Nyd den sidste påskedag, hvor solen for en gangs skyld skinner :-)
God 2. påskedag
KH Soraya